Teamet

Andreas Hagerup Linnet

Født i 1975, single, indkøbskonsulent, Cand.comm RUC, klippeklatreinstruktør, bjergbestiger, jæger, kitesurfer, spejder gennem 20 år, har boet i Norge og Canada og er generelt meget berejst. Andreas har en mening om alt, har temperament og har samlet sovet over et år af sit liv i telt. Kører turen på off road-motorcykel.


Aske Munksgaard

Født 1986, kæreste, Bygningssnedker, tidligere mellemleder i beredskabsstyrelsen, friluftsmenneske, klatrer, har bygget sin egen grønlandske havkajak, spejder gennem 15 år. Aske er meget velafbalanceret, altid hjælpsom og venlig. Kører turen på denne off road-motorcykel.


Rune Schou Larsen

Født i 1978, kæreste, grafisk designer, friluftsmand, fotograf, klatrer, jæger, dygtig håndværker, spejder gennem 13 år og har rejst over det meste af Skandinavien og Europa. Rune fanger gæs med de bare hænder og ligner og er lidt af en viking. Rune kører turen i 4×4.


Henrik Fabricius Jørgensen

Født 1984, kæreste, møbelpolstrer, spejder gennem 20 år, klatrer, friluftsmand. Henrik kører til dagligt i en fort anglia fra 1956, så han er selvudnævnt til turens mekaniker. Henrik er en meget principfast mand, grænser til at kunne være en smule stædig. Henrik kører turen i 4×4.


Adam Andersen Læssøe

Født 1986, kæreste, civil-ingeniørstuderende på 4. år, friluftsmenneske, klatrer, spejder på 11. år. Har opholdt sig et år på norsk fjeldhøjskole. Adam har mange ideer – nogle af dem gode – og ser løsninger hvor andre ser problemer. Adam flyver til Nairobi, og indgår derfra i 4×4-teamet.