600000-km-jubilæum til Sandy

Sandy (vores kære Toyota) har lige haft 600000 km-jubilæum. Hun spiser lidt olie, og bliver lidt rød i termometeret ved over 100 km/h i modvind. Hun knirker lidt hist og pist, og har nok lidt mere slør i styretøjet end i sine unge dage. Men i det store og hele er der ingen alarmerende skavanker. Og det transplanterede hjerte (en turboladet hj61-motor) giver stadig masser af km for pengene, så når vi kører fornuftigt kan hun næsten komme op på 9km/L.

Jubilæet blev fejret på behørig vis med selvindsamlede blåmuslinger fra Vesterhavet dampet i hvidvin og fløde til forret og road-kill-salat (ung karakal smager forbløffende meget som kylling) til hovedret.

En kommentar til “600000-km-jubilæum til Sandy”

  1. Kenn siger:

    Hej Boyz ! Rigtig godt gået – både af Sandy og ikke mindst jer. Jeg sagde jo, at holdte hun til færgen i Rødbyhavn (hvilket jeg var noget i tvivl om) skulle hun nok holde hele vejen. Lige en praktisk bemærkning. I skal huske at checke forsikrings forhold omkring container transport hjem af bil og cykler. Rederier er NORMALT kun forpligtiget til at erstatte en forholdsvis lavt beløb pr. kollo, som på INGEN måde vil dække værdien af jeres tre transportmidler. Dvs. at hvis jeres to cykler og en bil passer i én container vil i modtage erstatning fra rederiet for én kollo. I skal altså, når I sidder sammen med speditøren og aftaler fragten hjem sørge for at tegne en forsikring på indholdet af containeren fra Cape Town til dér hvor i modtager cykler og bil. Nyd nu resten af turen – glæder mig til at høre I er godt hjemme igen.
    Kh
    Kenn

Skriv en kommentar