Lidt nyt fra Chios

Tirsdag aften sejlede vi fra Athen til Chios, færgen skulle sejle kl 1900 men sejlede først ved midnat og var i havn kl 10 – 6 timer senere end forventet men det var nu meget rart ikke at skulle gå fra borde kl 04.

Efter nogle helt fantastiske timer på de smukke bjergveje  og en dejlig badetur i bølger, var det så småt ved at blive mørkt og vi ville finde et supemarked at handle ind i, men det viser sig, at om onsdagen holder alle fri fra kl 12 i hele Grækenland. Vi fandt et lille skummelt minimarket og fik købt lidt mad. Da vi er på vej ud af butikken kommer der en mand hen til os og vil høre om turen. Det viser sig at han har en mc/outdoor-butik nede i byen. Han spørger om vi ikke vil med ned og se butikken og så vil han vise os et sted hvor vi kan overnatte.

Efter en hyggelig time i hans butik viste han os vej ud til en parkeringsplads lidt uden for byen. Da han havde vist os på plads spurgte han om der er noget vi mangler og det eneste vi kunne komme på var lidt drikkevand. En time senere kommer han med to bæreposer med morgenmad, vand og juice. Vi inviterer han på en kop hjemmebrygget kaffe og brændte figner og ferskner.  Det ender med at hans gode ven også kommer forbi med sin kone og vi sidder og snakker og hygger os til midnat.

Om morgnen kommer de igen for at sikre sig vi har sovet god og alt er som det skal være. Om aftenen fortalte de at der vil være parade gennem byen dagen efter, for at fejre befrielsen fra tyrkerne . Det var hele øen der var samlet til stor parade og militæret sluttet talstærkt af med at marchere gennem byen.

Resten af dagen fik vi til at gå med at skrue på bil og mc. Jeg fik langt om længe lavet min gps-antenne, så håber jeg bare den holder til Andreas kommer med de nye.

Vi skulle have været afsted i dag, men færgen er i stykker, og får forhåbentlig en stump i løbet af dagen, så i morgen tager vi forhåbentlig færgen videre til Tyrkiet, vi skal hente Andreas i Antalya den 17. om aftenen.

/Aske

Tags: ,

Skriv en kommentar