55˚NORD – 33˚SYD

1. november 2010 til 1. marts 2011

FIRE DRENGE KØRER 22.000 KM

Fra København 55˚nord til Cape Town 33˚syd

Fire spejdere fra 1. Gjentofte gruppe, en af Danmarks ældste og mest traditionsrige grupper, kører til Sydafrika næste vinter og det bliver med garanti ingen kedelig tur.

Vi ønsker at opleve Afrika på spejdermaner og det bliver en udfordrende og utrolig rejse gennem 18 lande. Under rejsen vil efteråret i Europa ændres gradvist til sommer i Afrika. Gode asfaltveje ændres til mudrede og hullede jordveje. Det fine europæiske køkken afløses gradvist af bulgur og zebrakød på grillen.


Hvor I kommer ind i billedet

Vi ønsker opmærksomhed om projektet. Både for at vise hvad spejdere kan i år 2010 og lige så meget for at dele vores oplevelser med andre.

Scenarier for mediedækning

  • I kan sende en bil med som en del af vores gruppe,
    vi skal nok give jer en hånd med
  • I kan vise os lidt om at filme og låne os noget grej.
    Så filmer vi selv vores oplevelser og sender til jer


Turen

Vi rejser fra København den 1. november 2010 og planlægger ankomst til Cape Town i begyndelsen af marts 2011.

Vi planlægger at besøge spejdere på vejen, og opleve hvordan det er at være spejder i bl.a. Sudan, Kenya og Namibia – og giver sikkert en hånd med hist og her. Undervejs vil vi også bestige Afrikas højeste bjerg Kilimanjaro (5895m) – når vi nu alligevel kører lige forbi. Det bliver en tur med masser af smuk natur, støvede veje, vilde dyr, og masser af udfordringer.

Turen gennemføres på to offroad-motorcykler og i en 4×4. Deltagerne kender hinanden gennem flere år og teamet fremstår stærkt. Det bliver en underholdende tur og deltagernes personligheder skal nok bidrage til at der sker en masse undervejs. Vi medbringer klippeklatreudstyr og forventer at klatre en del undervejs. Der skal også jages – måske både under og over vandet.


Sponsor

Kunne du tænke dig at være sponsor på vores tur?

Du får

  • Logo på vores bil
  • Banner på hjemmesiden i højre kollonne
  • Link til jeres egen hjemmeside
  • Lige så meget medieomtale som vi selv gør

Tags: , ,

Skriv en kommentar